Billede beskrivelse

Thisted FCs træningskamp mod Aabybro

08. marts 2024 kl. 06.01

Interview med Frederik Olsen fra Thisted.

Interview med Frederik Olsen fra Thisted FC.

Træningskamp: Aabybro vs Thisted FC
Spillested: Aabybro kunstgræs
Dato & kamptidspunkt: 9/3 - 12.00

Hvad er de primære fokuspunkter for holdet, med kun cirka 1 måned til den første turneringskamp, og hvordan planlægger I at finjustere både taktiske aspekter og fysisk form for at sikre en stærk start på sæsonen?

- Vi skal ud og have kampbenene i gang. Derudover skal vi ud og arbejde videre på nogle taktiske elementer fra efteråret. Det er dog hovedsageligt formen vi skal finpudse.

Er der specifikke taktiske justeringer eller formationer, I har planlagt at afprøve under denne træningskamp?

- Der er blevet brugt lidt tid på tegnebrættet henover vinteren, så der er nogle ting jeg gerne vil udforske og prøve af. Vi skal derudover have spillet nogle folk ind i systemet og afprøvet spillere på anderledes positioner.

Hvilke målsætninger har I for denne træningskamp, og hvordan vil du måle, om I har opnået dem?

- Vi skal ud og lave nogle gode præstationer, folk spiller for en plads i stratopstillingen.

Er der nogle områder i holdets spil, som I særligt fokuserer på at forbedre inden sæsonstarten

- Omstillingen fra De-Vi er noget der interesserer mig en del for tiden, så det nørder jeg lidt med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste