Billede beskrivelse

Thisted FC vakler: En kamp, to ansigter mod Aabyhøj

23. april 2024 kl. 20.01

Interview med Frederik Olsen, træner for Thisted FC, efter kampen mod Aabyhøj.

Hvordan vurderer du holdets præstation i dagens kamp mod Aabyhøj?

- To kampe i en kamp. Vi spiller en rigtig fin første halvleg, anden halvleg er vi langt fra tilfreds med hvad vi leverer. Vi sjusker og gør egentlig ikke det vi havde aftalt i pausen.

Hvad mener du var årsagen til det tredje nederlag i træk, og er der noget, I vil arbejde på at forbedre til næste kamp?

- Vi må bare erkende, at vi nærmest giver Aabyhøj målet til både 2-1 og 3-1. Her skal vi tage fat i os selv og kigge indad. Med en gennemsnitsalder på 19 i weekenden, så er det her også en modnings- og læringsproces. Vi skal stå lidt tættere sammen i bussen, for lige nu niver det sku lidt. Her er det vigtigt, at vi stadig holder hovedet koldt og får arbejdet stenhårdt.

Hvordan vil I opretholde holdets moral og motivation, trods de tre tidlige nederlag?

- Vi kan mærke at den første sejr ligger og venter på os, den skuffelsen der var efter kampen i lørdags, var ikke til at tage fejl af. Vi hungrer, det er motivation nok for mig.

Er der specifikke områder, I vil fokusere på i træningen inden næste kamp mod Herning Fremad?

- Vi har en enkelt træning, der skal der bare fart i stængerne og masser af gejst.

Kampfakta:

Kamp: Thisted FC - Aabyhøj
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1.1
Resultat: 1-4

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste