Billede beskrivelse

Thisted FC-træner: Vi var det bedste hold i vores pulje og fortjente førstepladsen

13. november 2023 kl. 08.04

Interview med Thisted FC træner, Frederik Olsen.

Efter efterårssæsonen afsluttede I som nummer 2. Føler du, at denne placering afspejler jeres præstationer på banen?

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg vi har været det bedste hold i vores pulje og havde fortjent den førsteplads. Det skal ikke tage noget fra det afgørende run som Vejgaard laver, når man går ubesejret igennem sæsonen på hjemmebane og gør tingene færdige, så skal man også have ros og anerkendelse for det.

Opfyldte efterårssæsonen jeres målsætninger og dine personlige forventninger? Er der områder, hvor I kunne have gjort tingene anderledes til trods for oprykningen til JS1?

- Vi havde en ambition om, at spille med i toppen og det har vi gjort. Personligt har vi udviklet os rigtig meget i måden vi gerne vil spille på og flere måder at gøre det på. Jeg havde et mål om, at vi skulle få bygget noget mere direkte ind i vores kontrollerende facon at spille på, det synes jeg til dels er lykkedes. Jeg synes vi skulle have været mere cool til sidst i sæsonen, vi har flere gange mulighed for selv at afgøre tingene og det skal vi lære af.

Hvis du skulle beskrive jeres efterårssæson med tre ord, hvilke tre ord ville du vælge, og hvorfor synes du, at de bedst beskriver sæsonen?

- Euforisk, skadesfri og talent. Euroforisk selvfølgelig fordi det ender som det gør, og fordi vi har fortjent det. Vi har næsten været fri for skader hele sæsonen, hvilket har gjort vi har spillet med mange af de samme igen og igen, det giver en kontinuitet, som gør man kan rykke som en enhed. Slutteligt har vi lige pt en så potentialefyldt trup og med en gennemsnitsalder på 20, kun trukket op når træneren har været en del af holdet, så er der virkelig noget holdbarhed og noget fremtid i den her flok gutter. Jeg er stolt over at være en del af det her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste