Thisted FC-træner: Vi scorer ikke på vores chancer
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Thisted FC træner Frederik Olsen.
Efter nederlaget på 0-1 til Vejgaard, hvad mener du var årsagen til tabet, set med dine øjne?
- Vi taber jo kampen, fordi vi ikke scorer på vores chancer. Jeg synes vi har nok “bud” til at kunne score flere mål end dem. Fakta er det gør vi ikke.
Kan du pege på nogle specifikke ting, I kunne have gjort anderledes i kampen for at sikre mindst et point?
- Først og fremmest er jeg pisse irriteret. Vi gør jo dybest set mange ting rigtige, men i de små momenter er vi bare ikke skarpe nok. Vi skal score på minimum en af de chancer vi har, for vi er det bedste hold, uden tvivl, men Vejgaard er skarpest og sådan vinder man fodboldkampe.
Hvad har I som hold lært fra denne kamp, og hvad kan I tage med jer, som kan hjælpe jer med at forbedre jer i fremtidige kampe?
- En kæmpe stor løftet pengefinger om, at holdene i puljen har stor respekt for os og hvordan vi spiller fodbold, det betyder vi ofte skal have den store værktøjskasse frem, for at finde løsninger. Derudover skal vi være mere effektive. Vi må ikke brænde så store chancer som vi gør.
Hvordan vil I som hold reagere på dette nederlag og forberede jer på de kommende kampe for at opnå bedre resultater? Er der specifikke områder, I vil arbejde på for at styrke holdets præstation?
- Vi kommer til at arbejde med vores gejst og udtryk. Vi fejler i udtrykket på banen og jeg synes måske ikke vi vil det helt nok. Derudover må vi også se indad, vi skal blive bedre i felterne.