Billede beskrivelse

Thisted FC skal levere en top præstation

16. juni 2023 kl. 12.01

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med træner fra Thisted FC, Frederik Olsen.

Efter sejren i sidste spillerunde venter en ny opgave mod Aalborg Freja i en alt afgørende finale om 2. pladsen, hvad er dine forventninger til kampen?

- Generelt set har jeg store forventninger. Det er jo de her kampe, som vi alle glæder os helt ekstremt meget til. Det bliver en kanon god kamp med to rigtige gode hold.

Hvad er dit kendskab til Aalborg Freja og med det i baghovedet, hvordan vil I så forsøge at gribe kampen an?

- Vi har et nogenlunde kendskab til Freja, vi har en idé om hvad de vil komme med og hvordan de vil gribe kampen an. Den sidste obligatoriske fra min side, men vi håber selvfølgelig på at kunne tage fat i kuglen og skabe kontrol den vej igennem. Vi ved godt, at vi ikke skal ind og have dueller hele tiden, så kan vi holde kuglen på brættet, så vil det være til vores fordel. Derudover vil vi forsøge at sætte nogle gode momenter sammen i løbet af kampen og så få scoret i vores gode perioder.

Hvad skal lykkes for jer og hvilke nøgleord bliver vigtige for jer, således I endnu engang kan gå fra banen med 3 point til tabellen?

-Vi skal levere en top, top, top præstation for at få noget som helst med, det samme vil jeg sige Freja skal. Vi skal forsøge at gøre kampen til vores, være mere klar og samtidig have kynismen til at kunne modstå Freja gode perioder. I sidste kamp synes jeg vi var rigtig gode til at tage temperaturen på kampen, være kontrollerende i de svære perioder og så sætte kniven ind, når Freja var pumpet. Vi håber på at kunne genskabe kampen vi spillede på Lerpytter.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja – Thisted FC
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Kamptidspunkt: 18. juni kl. 14.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste