Billede beskrivelse

Thisted FC møder rækkens stærkeste kontramaskine

29. august 2023 kl. 11.31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Frederik Olsen, træner Thisted FC.

Er der specifikke taktikker eller strategier, I vil bruge for at opnå et positivt resultat mod Løgstør IF?

- Vi kommer nok til at møde puljens stærkeste kontra maskine og sikke effektiv den har været indtil nu. Vi skal være klar og opmærksomme. Løgstør er altid en svær størrelse, uanset hvad.

Løgstør IF har opnået maksimumpoint i deres første tre kampe. Hvad synes du om deres præstation og evne til at starte sæsonen så stærkt som oprykker?

- Amen jeg synes de underspiller deres niveau en smule. Hvis man kigger lidt på de spillere de har, er det jo ikke Hr. Hvem-som-helst, de har på holdet. De er sindssyg gode og jeg har spillet mod Løgstør nok gange til at vide, kører det for dem, så bliver de vanskelige for alle i puljen.

Da I står overfor et hold, der har haft en fantastisk start, hvordan vil I tilgang til kampen for at forsøge at sætte en stopper for deres momentum og opnå en sejr?

- Vi skal være dygtige på kuglen først og fremmest, derudover må vi ikke blive lokket i deres fælder, så der kan blive løbet kontraer imod os. Slutteligt skal vi have mere skarphed oppe foran.

Hvordan planlægger I at håndtere presset og forventningerne i en kamp mod et hold, der har vist sig at være stærke konkurrenter? Er der specifikke områder af jeres spil, som I vil fokusere på, for at opnå succes mod Løgstør IF?

- Jeg tror det vigtigste er parathed. Et hold med momentum, som spiller hjemme er altid en spændende cocktail. Det er ikke noget, som vi ikke har prøvet før, vi er massere af dygtige spillere til at kunne skabe vores egen kamp ud af det. De kommer til at få kamp til stregen.

Kampfakta:

Kamp: Løgstør IF – Thisted FC
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Kamptidspunkt: 2. september kl. 15.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste