Thisted FC leverede den flotteste første halvleg i sæsonen
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Thisted FC træner, Frederik Olsen
I taber playoff finalen med ”hele 0-4”, er du overrasket over I løber ind i så stort et.nederlag?
- Det er både et ja og nej. Vi går ind med den indstilling, at vi vil tage de chancer der skal til for at vinde kampen, men taber vi 5-0 og vi har prøvet, givet den alt vi havde, så levede vi med det. For på papiret i sidste ende, ville det være ligegyldigt om vi tabte 1-0 eller 6-0.
Hvad var det, som set med dine øjne afgjorde kampen og mener du kampens resultat er retvisende?
- Jeg synes Gug viser de har et gear mere når det kræves. Samtidig med det, synes jeg der er flere faser i kampen, hvor vi skal være mere kyniske og cool. I første halvleg skal vi score i vores gode periode og så kan det måske være kampen bliver anderledes. Det gør vi ikke og så bliver det bare svært. 4-0 er måske overdrevet, men vi falder sammen til sidst da vi prøver at satse mere og så skal det jo ende som det gør.
Hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået mere ud af kampen?
- Det er svært at sige. Vi spiller måske den flotteste første halvleg i sæsonen og i den periode der SKAL vi simpelthen score på de chancer vi har. Derudover vidste vi, at udvisninger ville blive dyre og GUG scorer to gange i overtal. Jeg synes vi byder GUG så godt op og de skulle gøre deres ypperste i anden halvleg for at sætte sømmene i, det gjorde de så også med bravour. Derudover må vi også bare erkende, at vi møder det bedste holde vi har gjort her i sæsonen, så i og for sig synes jeg også det er fuldt fortjent Gug forbliver i JS1.