Taktiske justeringer i fokus før sæsonstart
Interview med Jesper Ladefoged. Hjørring AIK FREM
Hvem skal I møde i træningskampen, og hvad ved I om dem?
- Strandby-Elling IF. Det er et hold, vi kender en del til, da vi har mødt dem før.
Hvad forventer I, at denne træningskamp kan give jer frem mod sæsonstart?
- Det giver os altid noget at møde et godt hold, da det vil styrke os at få mærket den fysiske hårde kamp, når man møder hold i en højere række. Men samtidigt også give et godt indblik i, hvor vi står.
Hvilke elementer i spillet vil I have mest fokus på at finpudse?
- Vi kommer til at arbejde på den defensive del af spillet. Vi ved, at Strandby-Elling er rigtig gode på dødbolde. Det gælder indkast, frisspark og hjørnespark, det scorer de mange mål på. Så på den måde kan vi træne at stå i mod det. Men samtidig også arbejde med at stå rigtigt i kæderne.
Er der nye konstellationer eller taktiske justeringer, I vil afprøve?
- Jeg tænker, vi kommer til at arbejde med 1 eller 2 taktiske justeringer under kampen.
Hvordan ser I på truppens form og sammenhold tre uger før sæsonen starter?
- Formen er sådan set fint, vi har trænet godt. Sammenholdet kan man aldrig sætte en finger på, vi skal bare have finpudset de sidste ting i vores spil, så vi er klar til om en 3 ugers tid, når første turneringskampgår i gang.