Seneste nyt
Billede beskrivelse

Taktikken kunne have været justeret ifølge Hadsund-træner

11. november 2024 kl. 21.02

Interview med Mads Jensen fra Hadsund efter sæsonafslutning.

I playoff-finalen mod Aalborg Chang leverede I under pres. Hvad tror du, gjorde forskellen i den kamp?

- Tja når den ender i straffe er det jo marginaler, men drengene var i hvert fald rolige i det og vores keeper nappede 2 spark.

Hvis du ser tilbage på sæsonen, er der noget taktisk, du ville have ændret, hvis du kunne gøre det om?

_ Uh ja masser. Vi har 2 formationer vi er trygge i og hvornår skal man bruge det ene frem for det andet. Jeg er nok egentlig ret hård ved mig selv og kigger altid på det først før jeg kigger på spillernes indsats.

Er der en spiller, som har overrasket positivt i løbet af efteråret og virkelig trådt frem?

- Jeg er aldrig ret meget for at fremhæve enkelt spillere, men rigtig mange unge spillere har bygget på, hvilket virkelig gør mig glad, Men skal jeg for en gangs skyld nævne 1 spiller så må det være Benjamin Østergaard som til afslutningsfesten også blev kåret til årets talent. For dem som kan lide god fodbold så kan de godt glæde sig til 2025 på hans vegne.

Hvem blev topscorer for jer, og hvor vigtig var hans indsats for holdets samlede præstation?

- Simon Guldbæk blev topscorer. Ikke så flittigt scorende i efteråret, hvor det virkelig i bogstaveligste forstand har været stolpe ud, så sent som 1 minut før den forlængede spilletid slutter rammer han stolpen i lørdags. Meget symptomatisk for hans efterår. Men han bidrager virkelig på så mange måder ud over mål.

Hvis du skulle udnævne "Efterårets spiller" hos jer, hvem ville du pege på, og hvad har han tilført holdet?

- Her kan jeg nævne Frederik Hackenberg som startede foråret 24 med at blive omskolet til midtstopper, og det har han virkelig taget til sig og har været mega stabil.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste