Tæt på 1000 kampe for den lokale klub: Michelle og Keld forener fodbold og familie
For Keld Pedersen og Michelle Nedergaard Pedersen er IF Dannebrog Astrup mere end bare en klub. Det er deres fælles historie.
Tilsammen har far og datter spillet tæt på 1.000 kampe for klubben. De har været trænere, bestyrelsesmedlemmer og faste skikkelser på stadion.
Fodbolden har fulgt dem gennem hele livet og har bundet dem endnu tættere sammen som familie.
– Jeg har været med siden, før jeg kunne gå, fordi både min far og mor spillede her, fortæller Michelle Nedergaard Pedersen.
I dag er hun 33 år og har rundet omkring 300 kampe for klubben.
Hendes far, Keld Pedersen, begyndte at spille i IF Dannebrog Astrup tilbage i 1983 og har efter eget skøn spillet mellem 600 og 700 kampe. Han har også været træner i mange år – blandt andet for datteren.
Hør Keld Pedersen og Michelle Nedergaard Pedersen fortælle, hvad klubben har betydet for deres relation i videoen her:
To generationer, én klub
For Michelle Nedergaard Pedersen og Keld Pedersen betyder klubben meget mere end bare fodbold. Det er en vigtig del af deres relation, og det har ikke altid været nemt at balancere far-datter-dynamikken på træningsbanen:
- De år, hvor du var træner, syntes jeg, at du var noget efter mig i forhold til de andre. Men der er ingen tvivl om, at hvis du spørger min mor, så er det far og datter, der holder sammen imod hende og min bror, selvom de også er med herovre. Det betyder sindssygt meget, forklarer Michelle Nedergaard Pedersen.
- Vi har godt nok haft mange timer sammen. Det er helt sikkert, supplerer Keld Pedersen.
Oprykningerne, der samlede byen
De mange år i klubben har givet masser af oplevelser, men især oprykningerne står tydeligt i hukommelsen.
– Dengang vi rykkede op i Jyllandsserien, var der en hel bus med hernede fra. Det var fedt, fordi det var første gang nogensinde i klubbens historie, at kvinderne var rykket så langt op.
- Så var det også stort, da vi rykkede op i Kvindeserien her i sommer. Der er taget et rigtig godt billede af en lokal fotograf her i byen, hvor vi krammer hinanden med guldparykker på, siger Michelle Nedergaard Pedersen.
– Da vi kom tilbage, så var der sat skilte op i byen med: “Skidegodt gået piger.” Den lokale vognmand hentede studentervognen, og så blev vi kørt rundt i de små gader i byen. Folk stod med flag og hujede, uddyber hun.
Også Keld Pedersen husker tydeligt den dag, hvor hele byen stod bag holdet:
– Der var nok 350 mennesker på stadion. Det er flot i sådan en lille klub.
- Der er plads til alle
Klubben har ingen ungdomshold og afhænger af, at spillere kender nogen, der har lyst til at blive en del af fællesskabet. Derfor håber både Michelle Nedergaard Pedersen og Keld Pedersen, at flere får øjnene op for fællesskabet i de små klubber.
– Vi afhænger af, at nogen kender nogen, der har lyst til at være med. Men alle, der er kommet til, har aldrig fortrudt det. Det er et fantastisk sammenhold, siger Nedergaard Pedersen.
– Der er plads til alle her, siger Keld Pedersen.
