Sylles sparketeknik og røde støvler sikrede tre point
Interview med Casper Henriksen fra Støvring IF efter kampen mod Aalborg Chang
Hvad var din vurdering af holdets indsats i 3-0 sejren?
- Overordnet set en rigtig fin kamp, hvor man lige skulle ryste nerverne af i begyndelsen af kampen. Hvis man ser bort fra de første 20 minutter, hvor Chang kom med et godt pres, så var det en fortjent sejr. Dejligt med nogle flotte mål, clean sheet og 3 point.
Hvad gjorde forskellen for jer i kampen?
- Skarpheden i felterne gjorde forskellen, hvor et par lynhurtige røde støvler var her der og alle vegne. Så må vi også fremhæve Sylle’s sparketeknik, som ikke giver målmanden en chance.
Hvad var du mest tilfreds med i jeres præstation?
- At vi stod sammen og kæmpede os igennem en svær start. Synes at alle bidrog til sejren og knoklede, da der var brug for dette.
Hvordan ser du resultatet i forhold til jeres målsætninger for sæsonen?
- Resultatet passer godt til målsætningen, som er at spille med i toppen af rækken.