Svenstrup-Godthåb vil vise de hører til i toppen af rækken
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Steen Holme fra Svenstrup-Godthåb.
I tager hjemme imod Hornum IF, hvad er dine forventninger til kampen?
- At begge hold forsøger at spille fodbold, og vil give alt hvad man har for at opnå 3 point. Jeg forventer at vi begynder at ramme vores niveau og spiller 90 min med fokus på eget spil.
Hornum IF har tabt de senest par kampe alt I mens I har hentet 2 sejre, er alt andet end en sejr en skuffelse for jer?
- Der er ingen lette kampe i denne her række og Hornum er en mundfuld for alle hold. De er godt trænet og er svære at slå. Det har man set i mange kampe. Omvendt skal vi med i toppen så er det nu vi skal vise det.
Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?
- Fokus på kampen- fordi vi har haft udfordringer med at være fokuseret- afslutningsfasen- vi skal score på vores chancer- banen- vi har kun trænet og spillet en gang på græs.