Svære udfordringer og positiv fremgang
Interview med Mike Hermansen fra Hornum IF efter nederlaget mod Aalborg Chang (1).
Efter nederlaget mod Aalborg Chang (1), hvordan vurderer du holdets præstation i kampen? Ser du tegn på fremgang, trods resultatet?
- Præstationen var godkendt, og på en god dag havde vi vundet kampen eller minimum fået uafgjort. Men Chang sejr var i sidste ende fortjent, da de var skarpere på dagen. Med fare for at gentage mig selv, så var kampen dog endnu engang hård ved os. 6-7 afbud hvoraf de fleste er skader, er hårdt for os. Når vi så får to mand skadet efter 30 min. Så bliver det ikke lettere. Vi savner at have marginalerne på vores side, og så har vi et bundholds lod pt. Hvilket også skal ses i lyset af, at vi lige mangler den sidste kvalitet både fremme og bagude. Rasmus Nøhr, som har kæmpet i over et år for at blive sin ankelskade kvit og vende tilbage på grønsværen fik i sidste weekend sin første start i over et år på førsteholdet. Han kvitterede med en rigtig flot kamp. Desværre for ham og os, måtte han efter 30 min. I Chang endnu engang udgå med sin ankel og har efterfølgende valgt helt at stoppe sin aktive karriere. En fantastisk spiller og person, som er og altid har været en fantastisk ambassadør for Hornum IF. Han vil blive savnet, og tilslutter sig vores åreladning af skader i denne sæson.
Hvordan har holdet reageret på den svære start på forårssæsonen, og hvad er jeres fokusområder for at vende situationen?
- Jamen det er meget simpelt. Der er ingen grund til at slå op i banen, og det har vi heller ikke tænkt os at gøre. Vi vil prøve at være den bedste udgave af os selv hver gang, og så må vi se, hvad det fører med sig. Igen, så er det vigtigste for mig, at vi kan se os selv i øjnene efterfølgende og sige, at vi lagde alt på banen. Så ser vi også frem til forhåbentlig snart at få flere af vores bærende spillere tilbage.
Hvad er de vigtigste læreprocesser, som I tager med jer fra kampen mod Aalborg Chang (1), og hvordan vil I arbejde på at forbedre jer fremadrettet?
- Fejl, skarphed og kvalitet var afgørende på dagen.
Hvordan vil I som hold bevare motivationen og arbejde på at genopbygge selvtilliden efter dette nederlag?
- Vi skal bare stemple sammen i bussen. Vi er heldigvis også så moden en gruppe, at folk ikke slår op i banen, men er klar til at kæmpe videre og tro på, at marginalerne snart tipper over til vores fordel.