Billede beskrivelse

Sulsted vil kæmpe r.... ud af bukserne for at stå med champagne efter kampen

08. november 2023 kl. 11.30

Interview med Jan Larsen fra Sulsted IF.

I skal møde Serie 2 mandskabet Biersted i Playoff Finalen. Hvordan forventer du, at kampen bliver?

- Det bliver helt sikkert en underholdende kamp, der bliver fuld ild, masser fight og gerne mange mål, tror begge hold gerne vil fremover stepperne og det kan blive en seværdig kamp.

Hvad er dit kendskab til Biersted som modstandere?

- Jeg har intet kendskab, men heldigvis kender jeg et par træner som var i pulje med Biersted her i efteråret og dem har jeg snakket med og fået et godt indblik (håber jeg).

Hvem ser du som favorit i kampen, og hvad er din begrundelse for det?

- Biersted er klare farvorit, de kommer fra serie 2 og har hjemmebane, men når det er sagt, så ligger presset også 100% på dem. Det er stor skuffelse for dem hvis de taber og vi har alt at vinde og kan spille mere frit

Efter en flot sæson, hvordan planlægger I at angribe kampen med masser af selvtillid?

- Vi ændre ikke på vores koncept og håber det holder - for ellers har vi vel hellere ikke noget at gøre i Serie 2 på nuværede tidspunkt. Vi glæder os meget til kampen og tror på vi kan byde dem op til dans og lad os håber det bliver os som står med champagnene - vi vil i hvertfald kæmpe r.... ud af bukseren i alle 90/120 minutter

Kampfakta:

Kamp: Biersted IF – Sulsted IF (1)
Playoff Finale
Kamptidspunkt: 11. november kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste