Billede beskrivelse

Sulsted-træner: Der er potentielt 7 mulige nedrykkere i vores kreds

07. juni 2023 kl. 18.15

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jan Larsen fra Sulsted IF.

I møder på udebane SEIF, hvad er dine forventninger til kampen?

- Jeg vil sige, som jeg har sagt næste hele sæsonen, tror det bliver en meget lige kamp og begge hold vil gerne have en sejr. Jeg tror, der bliver god fight og sandsynligvis masser af mål, det er lidt kendetegnede for puljen

 I har været i rigtig god form på det sidste og har fået en masse point på kontoen, hvad er det som er begyndt at lykkes for jer?

- Som ny træner og skulle lære klubben, truppen og det hele at kende, så er der altid en proces at komme i den rigtige retning , men synes det er begyndt at lykkes.  Vi har stadig meget at arbejde med, så vi håber på overlevelse,  så vi kan forsætte med at bygge på

Ser man på kampprogrammet, så har I en kamp i baghånden i forhold til Harken UGF og møder dem på hjemmebane i sidste spillerunde, forventer du at det bliver den afgørende kamp om nedrykning?

- Jeg ville rigtig gerne skrive nej, men tør ikke. Hvis vi kan vinde de 2 næste, kan det være den sidste kamp ikke har noget at sige fra vores side, men tror ikke helt det bliver sådan. Så vi må påtænke en vildt afsluttende kamp mod Harken

Ser man på Serie 2 Kreds 12, så har alle slået alle på kryds og tværs med undtagelse af Flauenskjold, hvem ser du som favorit til 2. pladsen og hvilke 2 hold tror du tager billetten ned til Serie 3 med nuværende form i tankerne?

- Jeg synes Hirtshals ser gode ud, efter de er forstærket med futsal spillere, ellers må det være Nørhalne, men næsten alle 7 hold kan nå 2 pladsen hvis de vinder resten. Og resultater falder rigtigt, kan alle 7 hold også komme i problemer inkl. os selv. Vi er langt fra sikker på vi overlever, men vi kæmper til sidste point er fordelt

Kampfakta:

Kamp: Strandby-Elling-Nielstrup – Sulsted IF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Kamptidspunkt: 9. juni kl. 19.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste