Styring og lederskab i Gugs stormfulde vejr
Interview med Michael Hjortkjær fra Gug Boldklub.
Hvem forventer I bliver jeres målmaskine i år og hvor mange mål håber du han har gemt i ærmet og hvilken spiller minder han set med dine øjne mest om?
- Der er flere om buddet. Nick var topscorer i efteråret, og han kan godt ramme tocifret antal scoringer i foråret.
Hvem er jeres uundværlige forsvarsgeneral, og hvilken forsvarsdirigent fra fodboldens verden kan han mest minde om?
- Søren Astrup har været fremragende for os i flere sæsoner, med hans løjtnant Christian Klitgaard ved siden af sig. Ved ikke hvem Søren minder om, men Christian viste nogle offensive takter i opbygningsfasen, som minder om Daniel Aggers tid i Liverpool
Hvem bærer anførerbindet, og hvordan tackler han med og modgang? Samt hvordan styrer kaptajnen overordnet set skibet, selv i det mest stormfulde vejr?
- Andreas Kaalbye er stadig vores anfører, der laver et kæmpe arbejde på og udenfor banen. Han er dygtig til at binde vores spil sammen, samt være en leder i presspillet, og så gør han et stort stykke arbejde i, at truppen altid arbejder i samme retning.
Hvem er jeres kreative dirigent på midtbanen og hvilken betydning har han for jeres spil og hvilken fodboldkunstner kan han sammenlignes med?
- Vi har tre i Joe, Marc og Jalle, der alle har nogle fantastiske evner med bolden. Meget højt pasningteknisk niveau, og alle kan sætte en mand 1-vs-1.