Strandby-Elling-Nielstrup jagter toppen af Serie 2
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Martin Krüger Nielsen fra Strandby-Elling-Nielstrup IF.
Hvordan har I forberedt jer til den første kamp mod Hirtshals B, og hvad er jeres forventninger til sæsonstarten i Serie 2?
- Vi har haft en træningsturnering her i uge 31, hvor vi spillede 3 kampe. Vi fik lidt km i benene og ellers har vi 2 træninger her i ugen, inden kamp i weekenden. Forventningen er vi kommer godt fra start, men der er ikke meget tid til at finde formen efter sommeren. Men det er jo ens for alle.
Hvad er jeres mål og ambitioner for den kommende sæson, og hvordan vil I tage hul på kampen mod Hirtshals B med en stærk præstation?
- Vores forventning til sæsonen er helt klart at være en del af toppen i serie 2 og så må vi se om det bliver på en af sjove pladser, derfor er det også vigtig vi kommer godt fra start med en sejr på lørdag i Hirtshals.
Hvordan vil I tackle udfordringen ved at spille på udebane i den første kamp, og hvordan vil I udnytte jeres styrker for at få en god start på sæsonen?
- Ser ikke udebane som en udfordring, så det går vi ikke så meget op i. Vores styrke er vi er klar ALLE mand og at vi i lang tid har haft de samme spiller, så de kender hinanden.
Hvordan har I arbejdet på at styrke jeres trup og taktik forud for Serie 2-sæsonen, og hvordan vil I bruge den viden i kampen mod Hirtshals B?
- Jamen man har vel altid lidt føler ude og den viden vi har fået, kan ikke bruges imod Hirtshals.