Storslået opbakning til Hornum IF
Interview med Mike Hermansen fra Hornum IF.
Kan du udpege en specifik kamp fra efteråret, som du gerne vil fremhæve som jeres mest imponerende præstation? Hvad gør denne kamp særlig for dig?
Jeg synes, at der var flere gode præstationer i sæsonen. Vi spillede ikke vores kønneste kamp i Nibe, men vi tog tre sindsygt vigtige point med hjem derfra på et afgørende tidspunkt i sæsonen efter en heroisk fight af alle mand.
Hvilken kamp adskilte sig negativt fra førnævnte som den største skuffelse i efteråret?
- Vores to kampe mod B52. Jeg føler ikke, at vi leverer det vi kan og skal i de to indbyrdes opgør mod dem.
Hvordan har opbakningen været for jer i efteråret, både på hjemme- og udebane, og hvilken betydning har denne støtte haft for holdet?
- Outstanding! Vi får en opbakning hjemme i Hornum, som mange andre S.2 hold kun kan drømme om. Det har kæmpe betydning for holdet og dem omkring, at der er så stor opbakning, og vi gør alt hvad vi kan for at betale tilbage på banen. Vi håber at opbakningen fortsætter i 2024.
Er der indendørsfodbold på programmet for jer, eller har I indledt en velfortjent pause?
- Samt hvornår forventer du, at I går i gang med forberedelserne til den nye sæson?
Der er indendørs fodbold hver fredag kl.20.45 i Hornum, så længe at der er minimum 8 tilmeldte, hvilket selvfølgelig er helt op til den enkelte, om der er tid til.