Storslået anden halvleg af Dronninglund – og en angriber med næse for mål
Interview med Nikolai Mortensen fra Dronninglund IF efter kampen mod Hjørring AIK Frem
Var kampen tæt, og synes du, det var fortjent, at I vandt?
- Første halvleg var meget tæt uden mange store chancer, men vi kom bagud på et lidt klodset straffespark. I anden halvleg får vi et ret stort overtag, som så også viser sig ved, at vi scorer tre gange.
Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen?
- Godkendt i første halvleg, hvor vi dog gerne vil være farligere, og så spiller vi en storslået anden halvleg. Så en disciplineret, koncentreret og flot kamp spillemæssigt fra vores side.
Hvilke elementer i spillet var afgørende for sejren?
- Selvom vi lukker to mål ind, var det afgørende, at vi igen ikke giver meget væk til modstanderen. Vores spil i anden halvleg var også så fint, at vi skulle kunne vinde, og så var det vigtigt, at vi havde en meget skarp angriber.
Hvordan ser du holdets udvikling efter denne kamp?
- Vi bliver ved med at blive bedre og bedre i stort set alle facetter af fodboldspillet, og så er vores moral i kampene umatchet. Selvom vi kommer bagud, kører vi bare på og tror på tingene.