Store defensive udfordringer for Hanstholm IF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF.
I tabte 4-3 på udebane til Ørslevkloster. Kan du forklare, hvad efter din mening var årsagen til jeres nederlag i denne kamp?
- Årsagen er ganske enkelt, at vi endnu engang ikke er klar fra kampens begyndelse, hvilket resulterer i at vi er bagud 3-1 ved pausen. Derudover havde de mange udskiftninger, og omrokeringer i forhold til sidste kamp helt sikkert også indflydelse på kampens forløb.
Dette er den tredje målfest i streg, hvor I har tabt. Hvad tror du, er nogle af de udfordringer, I står over for, som bidrager til så mange mål imod?
- Vores udfordringer pt. er, at vi som minimum har skulle skifte 1-2 spillere i forsvaret, og i målet fra kamp til kamp, hvilket 5 målmænd på 6 kampe, og tilsvarende forsvarsopstillinger vidner om. Derudover er vores problem, at vi har skulle bruge omkring en halvleg før vi begynder at bruge hovedet og spiller fodbold.
Med de defensive problemer, I har haft i de seneste kampe, hvordan planlægger I at adressere og løse disse problemer for at forbedre jeres forsvarsspil i de kommende kampe?
- Ja, det er et godt spørgsmål. Jamen, når vi har så mange udskiftninger, så skal vores evne til at kommunikere med hinanden være meget god, så vi hele tiden står rigtigt på banen, og har hovedet med i hele kampen. De mange udskiftninger kan vi desværre ikke afhjælpe i øjeblikket.
Hvordan vil I bruge disse kampe som motivation og læring, når I forbereder jer til de kommende kampe? Er der specifikke tiltag, I overvejer for at sikre, at sådanne målfester ikke gentager sig?
- Jamen, vi skal bruge dem til at se på hvordan vi ikke skal gøre når vi skal forsvare, og hvordan vi skal skille os af med bolden i opspillet. Og så kan jeg kun gentage mig selv, kommunikationen, parathed, og placeringsevne skal forbedres, for så kan vi undgå mange at få knap så mange mål imod os.