Stor præstation: BSI's kamp mod Dronningborg ender uafgjort
Interview med Danny Jensen fra BSI.
Efter den uafgjorte kamp mod Dronningborg, som var rækkens tophold, hvordan vurderer du holdets præstation i kampen, og hvad var de primære årsager til, at I endte med at dele point?
- Vi var nok lidt ærgerlige over, at en rigtig stærk holdindsats ikke kastede 3 point af sig. Efter 14 minutters spil kom vi foran 1-0, da Anton Søgaard Jensen afdriblede et par forsvarsspillere og sparkede bolden i kassen. Kort efter måtte vores keeper Kim Bo Andersen desværre lade sig udskifte, og vores topscorer Nicolai Danmark Sørensen måtte trække i målmandstrøjen. Det klarede han fint, med stor hjælp fra et stærkt spillende forsvar. Desværre fik Dronningborg udlignet efter 84 minutters spil, på en tilfældighed efter et hjørnespark. Stor ros til spillerne for at levere fight på højt plan.
Med sæsonens tredje uafgjorte kamp ud af de første fem kampe, hvordan påvirker dette resultat holdets tilgang og selvtillid fremadrettet, og hvad har I fokus på for at omsætte uafgjorte resultater til sejre i de kommende kampe?
- Vi føler stadig vi kan spille med mod alle hold, men det er klart vi tørster efter en sejr, som måske kan give et ekstra boost. Vores tilgang vil stadig være fuld fokus på os selv, det kommer vi ikke til at ændre på.
Hvordan har truppen reageret på den seneste kamp, og hvad har I identificeret som områder, der kræver forbedring, for at opnå bedre resultater i de kommende kampe?
- Selvfølgelig var spillerne skuffede, da vi ikke formåede at køre de 3 point i hus. Dog var der så mange opløftende momenter i Dronningborg kampen, at det positive hurtigt overskyggede skuffelsen.
Med den nuværende placering i tabellen, hvordan påvirker det holdets forventninger og tilgang til den kommende udekamp mod Aars IK, og hvad er jeres planer for at sikre en positivt resultat?
- Jamen som nævnt tidligere, har vi brug for en sejr. 3 point ville pynte i tabellen, og spillerne hungrer efter at synge sejrsangen.