Støvring-træner sender roser afsted mod Nicolai og Danny fra BSI
Interview med Uffe Agerbo fra Støvring IF.
Hvordan ser du den kommende kamp mod BSI, og hvad er dine forventninger til kampen?
- Jeg glæder mig til en spændende kamp mod Danny stærke tropper fra Bælum. Som det var tilfældet i vores første opgør, så forventer jeg en tæt affære.
Hvem betragter du som favorit i denne kamp, og hvilke faktorer påvirker din opfattelse af holdenes styrker og svagheder?
- Som sagt så tror jeg det bliver et tæt opgør. Bælum må have favoritrollen i denne kamp, eftersom de har hjemmebanefordelen, ydermere vandt de det første opgør i Støvring.
Hvad har I arbejdet på for at forberede jer til kampen mod BSI, og hvad er nogle af de nøglestrategier eller fokuspunkter, I vil bruge?
- Vi arbejder videre på vores spilkoncept og forsøger hele tiden at forbedre os i de forskellige facetter af spillet. Jeg har haft lejlighed til at se Bælum i aktion flere gange denne sæson, så jeg ved at det bliver et meget vanskelig opgør der venter os. Vi skal naturligvis forberede os ud fra Bælums kvaliteter, men har også fokus på egne styrker og svagheder.
Kan du pege på nogle af de spillere eller taktiske beslutninger, der kan have afgørende betydning for jeres succes i den kommende kamp mod BSI?
- Bælum råder over et virkelig stærkt mandskab krydret virkelig dygtige individualister, som kan blive kampafgørende. Jeg synes, at brødrene Engelbrektsen har niveauer over serie 2, endvidere har de en virkelig målfarlig herre i Nicolai Danmark Sørensen. I Danny har Bælum en træner, som altid er godt forberedt. Så det bliver også spændende at se, hvilke taktiske træk der kommer fra bænken. Vi er stadig lidt udfordret på skadesfronten, men jeg synes vi har en bred trup, så jeg tror på at vores kollektiv klarer opgaven!