Støvring-træner: Det er svært at pege på en favorit
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Uffe Agerbo fra Støvring IF.
Mødet med B52 bringer forskellige udfordringer. Ser I jer selv som favoritter i kampen, eller hvordan tilgang har I til at håndtere en potentiel udfordrende modstander?
Det er svært at pege på en favorit til denne kamp. B52 har fordelen af hjemmebanen og vi er fortsat noget afbudsramt. Vi har flere på vej tilbage fra skader, men der er stadig et stykke vej til, at vi kan stille med idealopstillingen. Vores bredde har stået distancen indtil videre, så vi sætter vores lid til at det også gør sig gældende tirsdag.
I kampen mod B52 er der sikkert nogle specifikke succeskriterier, I arbejder efter. Hvordan definerer I succes i denne kamp, og hvordan forbereder I jer for at opnå disse mål?
- De mange hverdagskampe gør det svært at forberede sig til de enkelte kampe på træningsbanerne. Jeg har i stedet haft lejlighed til at se flere af vores modstandere i kamp. Så vi forbereder os ud fra disse observationer, men vi tager udgangspunkt i vores eget hold og holdets styrker. Vi går naturligvis efter 3 point, men vi ved det kan blive en vanskelig opgave!
B52 kan være en formidabel modstander. Hvordan analyserer I deres spil for at identificere svagheder og styrker, som I kan udnytte til jeres fordel i kampen?
- B52 har nogle dygtige individualister, som kan klare tingene på egen hånd. Endvidere synes jeg, at de står godt på banen. Hvordan vi vil håndtere det taktisk, må jeg hellere holde for mig selv.