Billede beskrivelse

Støvring tilfreds med uafgjort mod stærke SGIF

02. september 2024 kl. 14.02

Interview med Uffe Agerbo fra Støvring efter kampen mod SGIF.

Kampen endte 1-1 mod SGIF. Hvem synes du kan være mest tilfreds med det resultat, og hvorfor?

- Vi spiller blot 48 timer efter den hårde kamp mod Bælum, så vi ville gerne sælge den for 1 point. Endnu et nedrykkerhold fra serie 1, som virkelig har kvalitet på alle positioner! Så vi var rigtig godt tilfredse med resultatet.

Var der noget i jeres spil, som du er særligt tilfreds med, eller var der områder, hvor I kunne have gjort det bedre?

- Svenstrup kom blæsende ud fra første fløjt og vi var statister de første 25-30 minutter. Vi kom også hurtigt bagud med 1-0 efter et flot eksekveret hjørnespark af Svenstrup. Mod slutningen af halvlegen, synes jeg vi får bedre fat og vi får udlignet på et frispark med 10 minutter tilbage af halvlegen. Vi var meget disciplinerede i vores defensiv og særligt i 2. halvleg var jeg godt tilfreds med vores indstilling. I slutningen af kampen har vi muligheden for at tage sejren, men skarpheden udeblev.

Hvordan vurderer du jeres præstation samlet set i denne kamp?

_ Jeg er meget tilfreds med indsatsen fra hele holdet, som arbejdet forbilledligt for hinanden. Det er helt sikkert ikke vores flotteste kamp, men mod så stærk en modstander skal man også kunne acceptere, at man er mindre på bolden og koncentrere sig om vores defensiv. Vi var indstillet på, at det ville blive vanskeligt, men holdet løste opgaven flot.

Hvad vil I tage med fra denne kamp, når I ser frem mod de kommende opgaver?

- At vi er i stand til at ændre vores strategi når modstanderen er et hold med så meget kvalitet, som det er tilfældet med Svenstrup. Desuden synes jeg, at vores udtryk de sidste par kampe har været mere modent end længe set. Kollektivet har vist sig stærkt, selvom vi stadig kæmper med afbud.

Kampfakta:

Kamp: SGIF - Støvring
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 1-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste