Billede beskrivelse

Støvring IFs stærke kollektiv sikrede sejr mod Rosendal

05. september 2024 kl. 20.32

Interview med Uffe Agerbo, træner for Støvring IF, efter kampen mod IK Rosendal.

I vandt kampen mod IK Rosendal med 5-1. Føler du, at resultatet stemmer overens med jeres spil og de chancer, I skabte i kampen?

- Det var en kamp hvor begge hold har deres gode perioder. Vi er mere effektive i vores gode perioder og det er i bund og grund det som gør udfaldet. Jeg synes måske ikke 5-1 er helt retvisende. Der står 2-1 til os da der mangler 7 minutter og så får vi straffet et par opspilsfejl fra Rosendal i de sidste minutter. Jeg synes dog, at vi kommer frem til større muligheder igennem kampen end Rosendal, så sejren synes jeg var fortjent. Jeg har stor respekt for Rosendal, som jeg synes spiller noget meget seværdigt fodbold, det gjorde de også onsdag! De har masser af fart i deres boldomgang og kommer til at gøre ondt på de fleste hold i rækken.

Hvordan vurderer du holdets præstation i denne kamp, og hvad var nøglen til jeres store sejr?

- Som jeg har nævnt tidligere, så synes jeg at vores kollektiv og moral er stærk. Vi er ret afklarede med, hvad vi vil og får lukket godt af i de bagerste geledder. Onsdag fin vi omsat flere af vores chancer til mål, det bliver naturligvis afgørende for kampens resultat.

Hvordan har denne sejr påvirket holdets position i tabellen, og hvordan vil du sikre, at I fortsætter den positive udvikling fremover?

- Det er klart at stemningen var god i omklædningsrummet efterfølgende. Vi tager en kamp af gangen, afbud er stadig en udfordring for os. Vi forsøger, at holde fast i vores koncept og spillestil. De mange afbud gør at relationerne ikke altid er der, derfor er det vigtigt, at vi er afklarede med vores spillestil, således at det er let at integrerere nye spillere på holdet. I Rosendal var der debut til u19-spilleren William Gregersen, som lavede et flot indhop.

Hvilke aspekter af jeres spil vil du fokusere på at bevare eller forbedre i de kommende kampe?

- Vi har accepteret, at vi kommer til at have større perioder af kampene, hvor vi kommer til at forsvare. I en kreds med så mange dygtige fodboldhold er det et fact, som vi må acceptere.

Kampfakta:

Kamp: IK Rosendal - Støvring IF
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 1-5

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste