Støvring IF afslører planerne og ambitionerne
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Uffe Agerbo fra Støvring IF.
Hvornår starter I forberedelserne til den nye sæsonog har I gjort nogle ændringer i forhold til tidligere sæsoner?
- Vi starter træningen tirsdag i uge 30, herefter træner vi som vanligt tirsdag og torsdag. Vi har fået et par træningskampe på plads inden sæsonen skydes i gang.
Hvem står med ansvaret på sidelinjen i efterårssæsonen, samt hvilke filosofi og spillestil jeres træner har?
- Jeg har stadig ansvaret for klubbens førstehold og har fået tilføjet nye kræfter - hvor Morten Kamstrup vil assistere mig. Vores 2. hold har ligeledes fået tilføjet nye kræfter, idet Mark Bloch og Kasper Moes har ansvaret, efter et par sæsoner i Aalborg Chang. ifht. vores filosofi/spillestil, vil vi fortsat gå ind til alle kampe med en positiv tilgang og forsøge at spille seværdig fodbold.
Hvad adskiller jer fra andre klubber i området? Har I særlige træningsmetoder eller spilstilarter, som gør at I skiller jer ud fra mængden og derfor skal vælge jer, hvis man ønsker at prøve noget nyt?
- Jeg ved ikke om vi adskiller os specielt fra de andre klubber i området. Men vi er lykkedes med at få et rigtig godt sammenhold på tværs af trupperne. En af årsagerne til dette tror jeg skyldes, at spillerne er fra lokalområdet og har en fælles fortid i klubben. Vi oplever at flere kommer “hjem” til klubben igen - det glæder mig.
Hvordan prioriterer I et godt socialt miljø og holdånd? Har I arrangementer eller tiltag, der styrker sammenholdet mellem spillerne og forældrene?
- Vi har gjort en del for at styrke sammenholdet/det sociale igennem flere fælles arrangementer med vores u19 og damesenior. Hver måned har vi haft fælles spisninger, hvilket virkelig har været en succes med mange fremmødte. Ydermere har div. fester, været godt besøgt og det er en fornøjelse at se hvordan spillerne på tværs af trupper, alder og køn hygger sig sammen! Vi har et par ideer til yderligere tiltag, men hvad det er vil jeg ikke røbe he
Er der nogle personer i klubben, som arbejder hårdt bag kulisserne og fortjener anerkendelse? Hvad gør de for klubben, og hvorfor er de så vigtige?
- Jeg har kæmpe stor ros til vores fantastiske u19 trænere, Carsten Frederiksen og Jakob Jensen. Som jeg har haft en virkelig godt samarbejde med, de er virkelig vigtige ifht. at de unge mennesker får en god overgang til seniorfodbold. En opgave som de virkelig har taget på sig! Dameseniortrænerne Bjarne “Buster” Foldager Pedersen og Morten Henriksen fortjener også en stor tak, de har fået damesenior til at blomstre i klubben, hvilket smitter af på resten af seniorafdelingen!
Hvilke mål har I for holdet og klubben som helhed hen over efteråret?
- Vi har haft lidt afgang og tilgang på spillersiden i løbet af sommerpausen, så opgaven bliver for 1. holdet at få relationerne på plads, så vi kan få dette meget unge Støvring hold stabiliseret i serie 2.