Billede beskrivelse

Støvring fokuserer på kollektiv styrke mod IK Rosendal

04. september 2024 kl. 06.31

Interview med Uffe Agerbo fra Støvring før kampen mod IK Rosendal.

Hvordan vil I forberede jer til udekampen mod IK Rosendal efter uafgjort mod SGIF?

- Vi skal endnu engang spille en midtugekamp, det betyder endnu engang at det går ud over vores træningsuge. Jeg synes det ødelægger meget ifht. vores forberedelse. For tiden drejer det sig om at få flest muligt klar til kamp efter et hårdt kampprogram.

IK Rosendal havde en stærk start på sæsonen, men tabte senest 5-1 til DVIF. Hvordan forventer du, de vil reagere i den kommende kamp?

- Vi har mødte Rosendal adskillige gange i de seneste sæsoner. De er altid garanter for flot og offensiv fodbold. Det tror jeg ikke ændrer sig. De har virkelig gjort det godt og er helt fortjent med hvor det er sjovt. Der er ingen tvivl om, at de gerne vil tilbage på sejrskurs, så jeg forventer at vi møder et toptændt mandskab onsdag.

Hvilken taktik vil I fokusere på for at udnytte Rosendals seneste nederlag og sikre jer et godt resultat?

- Vi har haft et par gode resultater senest, så vi skal selvfølgelig tage det med os og så arbejde stenhårdt for hinanden. Mentalt synes jeg vi står et godt sted, men vores efterårssæson har båret præg af mange afbud, onsdag er desværre ingen undtagelse. Rosendal er en vanskelig modstander, men vi håber på at vores kollektiv kan stå distancen.

Hvad bliver nøglen til succes for jer i denne kamp på udebane mod IK Rosendal?

- At vi stadig er tro mod vores gameplan og accepterer at vi ikke skal være spildominerende gennem en hel kamp. I de svære perioder, skal vi acceptere at vi kommer til at forsvare uden bold…Jeg synes, at vores indstilling har været fremragende på det seneste, hvis vi bevarer den og så ellers er skarpe i begge felter, så tror jeg på et godt resultat.

Kampfakta:

Kamp: IK Rosendal - Støvring
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 4. september kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste