Stemningen i top hos Farsø/Ullits IK før byfest-ugen og kampen mod Sjørring B
Interview med Kristoffer Vorre, træner for Farsø/Ullits IK, før kampen mod Sjørring B.
Efter den imponerende start på sæsonen med en 4-0 sejr, hvordan planlægger I at angribe udekampen mod Sjørring B for at fortsætte jeres gode form?
- Vi fortsætter med den samme taktik og samme måde at tilgå spillet. Vi vil gerne være spilstyrende og prøve at skabe mange chancer. Vi kender ikke til Sjørring, så fokusset er på os selv, og hvad vi selv kan gøre for at blive bedre.
Hvilke specifikke områder vil I fokusere på i forberedelserne til denne kamp, og hvordan vil I sikre, at I holder momentum fra den første sejr?
- Vores 2. boldespil skal blive bedre, og vores bolde i mellemrummet skal være bedre, samt vores førsteberøringer i mellemrummet, skal der også være mere kvalitet på.
Hvordan vurderer du Sjørring B som modstander, og hvilke taktiske overvejelser vil I gøre jer for at kunne håndtere dem effektivt?
- Jeg kender overhovedet ikke noget til Sjørring, så fokusset er på os selv. Dog kan man altid have fokus på sit restforsvar, og sit lave defensive forsvarspil
Hvordan er stemningen og motivationen i truppen før denne udekamp, og hvad er jeres strategi for at sikre en stærk præstation og fortsætte den gode start på sæsonen?
- Stemningen er fremragende, og vi glæder os meget til den lange køretur til Sjørring. Det er byfest uge i Farsø, så en sejr kunne give lidt ekstra at fejre i ugens løb.