Billede beskrivelse

Status efter træningskampen: Formen og taktikken tager form hos Farsø/Ullits IK

26. februar 2024 kl. 07.01

Interview med Kristoffer Vorre fra Farsø/Ullits IK.

Træningskamp - modstander: Aars IK vs Farsø/Ullits IK
Dato: 24/2-2024
Resultat: 0-1 til FUIK
Målscorer i træningskampen: Kristoffer Vorre Sørensen

Hvordan vil du evaluere jeres præstation i træningskampen, og føler du, at resultatet afspejler din opfattelse af kampens forløb?

- Vi går ud til kampen med et fokus på vores pres, som jeg synes vi lykkes rigtig godt med i første halvleg. Det resulterer også i flere store chancer. Alt i alt var det en meget lige kamp, hvor en 1-0 sejr godt kan ses som fortjent, men et uafgjort resultat ville også være en fin afspejling af kampen, da Aars pressede os godt ned de sidste 10-15 minutter.

Hvad identificerer I som de mest positive aspekter fra træningskampen, og hvilke områder ser du potentiale for forbedringer i fremtiden?

- Jeg ser mange positive takter i store dele af kampen. Til sidst mangler vi at bygge en smule på formen. Jeg er dog fortrøstningsfuld, da vi træner rigtig godt, og formen er et stort fokus. Derudover, har vi mange unge spillere som byder sig godt til. Det ser lovende ud for klubbens fremtid!!

Hvordan vurderer du jeres nuværende status efter denne træningskamp med henblik på at være klar til sæsonstarten, både med hensyn til kondition, taktik og spillestil?

- Vi er et godt sted. Vi slår et hold som på papiret er bedre end os, så det er dejligt. Vi er ved at få etableret et godt system, som vi som enhed kan identificere os godt med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste