Billede beskrivelse

Starten har kostet Hjørring IF dyre lærepenge

21. august 2023 kl. 19.47

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Alexander Andreasen fra Hjørring IF.

Efter endnu et nederlag i sæsonens anden kamp, hvordan analyserer du holdets præstation i dagens kamp mod Thisted, og hvad ser du som nogle af de vigtigste områder at forbedre?

- Vi starter som vi gerne vil. Vi har bolden meget og får flyttet den godt rundt, samtidig med at vi holder Thisted på få muligheder. Efter 20 minutter laver vi en stor fejl i opspillet som fører til scoring, hvilket gør at vi ved det bliver svært. 20 minutter efter det, så laver en af deres spillere en klasse scoring, hvor han sætter 4-5 mand fra midten. En scoring som vi ved han kan, hvilket gør det endnu mere bittert og på kanten til uacceptabelt inden pausen. Vi føler at vi har spillet en god kamp da vi går til pause, og bliver enige om at vi skal fortsætte. Det gør vi også, og kommer endda til stor chancer, som skal give mål. Da de ikke går ind, virker det til luften går lidt af holdet. De får også scoret igen, hvilket afgør kampen.

Hvordan arbejder i på at opbygge spillernes selvtillid og samtidig finde de nødvendige justeringer for at vende situationen?

- Vi spiller allerede igen tirsdag mod LKB/Gistrup. Det er altid fedt at kunne spille en kamp igen hurtigt, så man har muligheden for at komme videre fra den start vi har fået. Vi har kun kampe denne uge, da vi spiller 3 kampe på godt 6 dage. Derfor er det træneren der laver små justeringer til hver kamp, og så handler det for os spillere om at møde op og være klar.

Hvordan arbejder i med at etablere jeres nye træners træningsfilosofi og idéer på kort sigt for at hjælpe med at vende skuden?

- Vi kan ikke gør andet end at repetere i træning, og få alt inde under huden. Vi har en træner som er fast på sin filosofi, og det er der vi arbejder imod. Det bliver bedre og bedre, og vi skal nok få vendt skuden mod Gistrup.

Når holdet oplever udfordringer, er der mulighed for læring. Hvordan ser du på denne fase som en mulighed for både spillere og trænerteam at udvikle sig og komme stærkere ud af det?

- Man kan lære af alle fodboldkampe, men det er klart at vores start har måske har kostet lidt flere lærepenge. Vi laver fejl, som nok skulle have været begået i træningskampe, i stedet for turneringskampe. Det er desværre vilkårene, men det handler egentlig bare om at tro på vi kan.

Resultat:

Kamp: Thisted FC – Hjørring IF
Dato: 19. august
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Resultat: 3-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste