Seneste nyt
Billede beskrivelse

Stærkt forår sikrede Asaa/Hjallerups overlevelse

08. juli 2026 kl. 06.01

Asaa/Hjallerup har leveret et forår, hvor målsætningen om overlevelse blev indfriet – men hvor udviklingen og bredden i truppen samtidig overgik forventningerne markant. 

Med hele 10 debutanter og en plads i playoff har sæsonen både budt på udfordringer og gennembrud. Derfor sætter vi Spotlight på træner Allan Kjeldsen og et forår, der har givet mere end blot en sikret status.

For Asaa/Hjallerup var målsætningen klar fra start af foråret, men udviklingen i sæsonen endte med at overraske positivt.

- Vores målsætning var at vi skulle redde os. Men at vi skulle i play off med 22 point, var ikke med i ligningen. Men når vi kom godt ud af det, gav det meget referering til vores unge drenge, hvor vi i foråret har haft 10 debutanter på banen, fortæller Allan Kjeldsen.

En vigtig del af foråret har været integrationen af unge spillere i truppen, som samtidig har bidraget til både miljø og præstationer.

- Det er at vi har integreret de unge i vores kammeratskab, samtidig med vi har leveret på banen, og det har de været en stor grund til. Jeg mener også vi har spillet positivt fodbold, og virkelig spillet mange underholdende kampe, siger han.

Sæsonen har dog ikke været uden udfordringer, hvor især skader på nøglespillere har tvunget truppen til at bruge mange forskellige konstellationer.

- Vi har været en del ramt af skader på nøglespillere. Mange har enten været ude hele foråret, eller store dele, og det har givet mig en noget hårdere sæson i trænerlokalet. Men må bøje mig i støvet for alle der har fået chancen, det er virkelig flot arbejde, fortæller han med et smil.

Han peger samtidig på, hvor meget truppen har udviklet sig i forhold til tidligere sæsoner.

- I efteråret brugte vi kun 16 spillere på at sikre en sikker oprykning, mens vi i foråret har været på ca. 25 brugte spillere, siger Allan Kjeldsen.

Når han skal fremhæve sæsonens største kamp, falder valget på en markant udebanesejr.

- 5-0 på udebane over Hirtshals. Der leverede mine spillere på øverste niveau, og fulgte taktikken i 93 minutter, og det blev de belønnet for, konstaterer han.

Asaa/Hjallerup kan dermed se tilbage på et forår, hvor overlevelse, udvikling og bred spillerinddragelse har været de centrale elementer. Samtidig har holdet vist, at de kan levere toppræstationer, når det virkelig gælder.

Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste