Billede beskrivelse

Stærk comeback efter nedrykning til Serie 2

05. juli 2024 kl. 07.00

Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF.

I ender sæsonen som nummer 2, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson overordnet set?

- Stærk sæson efter vi rykkede ned fra Serie 1. Det er altid svært efter en nedrykning om hvor man står i forhold til spillerafgang - tilgang og niveauet. Vi har fået vendt bøtten og skabt et stærkt udgangspunkt til efterårssæsonen.

Før sæsonen blev skudt i gang, hvad var jeres målsætning så foråret 2024?

- Målsætningen var for klubben, at vi skulle præge rækken og levere i pokalturneringen. Samtidig havde vi ambitionen om at vores andethold skulle rykke op i Serie 3. Alle ting lykkes og det er vi selvsagt meget tilfredse med. Udenfor banen har arbejdsgruppe stået for at opgradere vores stadion, hvor ambitionerne er store. Her har seniorafdelingen også arbejdet benhårdt at få skiftet bander, facader på klubbens bygninger osv.

Det er altid let at være bagklog, men hvad ville du hvis muligt, gerne have gjort anderledes og hvorfor?

- Vores stabilitet i trup stammen er vores udfordring, da vi generelt bruger for mange spillere over en sæson. Det har selvfølgelig sine styrker, hvilket ses på vores andethold, men hvis man vil længere op i rækkerne med førsteholdet skal grundstammen være mere stabil. Vi så det i vores sidste 8 kampe, hvor vi er ubesejret og vinder alle vores kampe. Her stiller vi en stamme af samme spillere og det medvirker til resultaterne.

Hvordan har niveauet overordnet været i jeres kreds og er du positivt eller negativt overrasket over det?

- Holdene havde alle et godt topniveau, men udfordringen for alle med undtagelse af Lemvig var at bundniveauet var lavt og derigennem svingende for meget i præstationerne og resultaterne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste