"St. Restrup var stærkere og dygtigere end os"
Interview med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted IF.
Efter at have tabt 1-4 hjemme til St. Restrup, hvad tror du var hovedårsagen til, at det ikke gik som forventet?
- St. Restrup var stærkere og dygtigere end os. De er et godt spillende hold, men også et stærkt fysisk hold og det kunne vi ikke matche. Det er uden sammenligning det bedste hold vi har mødt indtil videre, så det er fuldt fortjent de fører rækken.
Uanset resultatet, hvad mener du, at Biersted kan tage med sig fra denne kamp som en positiv erfaring eller læring?
- I perioder spillede vi lige op med St. Restrup, og efter vi fik reduceret til 1-2, var det som om St. Restrup var lidt rystet og bestemt til at tale med. Hvis vi kunne have holdt ved i den periode, så kunne vi måske have røvet et point. Vi tager med os at vi spillede meget bedre op mod St. Restrup end i runde et, hvor vi fik en lussing på 6-0.
Ser du nogen specifikke aspekter af holdets præstation eller taktik, som kunne have været håndteret anderledes for at ændre udfaldet af kampen?
- Vi giver lidt for lette mål til modstanderen i denne kamp. Det er ellers noget vi har haft fokus på at minimere, og det har også været bedre i de foregående runder.
Hvordan planlægger du at reagere og forberede dit hold fremadrettet, baseret på erfaringerne fra denne kamp mod St. Restrup?
- Jeg tror ikke kampen mod St. Restrup betyder så meget i forhold til den kommende vigtige kamp mod Skovsgaard. Det er en must-win for begge hold.