St. Restrup-træner roser Løgstør IF
Til trods for I var hårdt ramt af skader, så formåede I alligevel at byde Løgstør IF op til dans, hvilke ord vil du sætte på jeres præstation?
- Det er svært at blive ved med at rose spillerne, når man ikke vinder. Men igen står spillerne sammen, og synes vi kan kigge hinanden i øjnene, trods vi tabte til en god modstander.
Selvom I leverede en flot og nok for mange overraskende indsats i henhold til skades situationen hos jer, er du så alligevel skuffet over I ikke fik point?
- Indsatsen var til point. Jeg synes vi spiller en rigtig god 1. Halvleg, hvor vi går fortjent til pause med en 1-0 føring. Løgstør scorede så et flot mål lige efter pausen, hvilket ikke var optimalt for os. Men spillerne rykkede sammen i bussen endnu engang. Vi fik da også bolden i nettet, men målet blev noget tvivlsomt dømt off side. Herefter blev vi desværre nødt til at skifte en del ud, og det ødelagde vores rytme. De sidste 10-15 var det Løgstør der pressede på for at score, og det fik de desværre held med lige til sidst. Skal dog siges at Løgstør havde 2-3 store chancer inden deres mål til 1-2, men dem tog vores keeper sig af på fornemmeste vis. Jeg har brug for lige at rose Løgstør spillerne, for deres måde at fejre sejren på efter kampen. Der hvor vi er lige nu, med marginalerne ikke er på vores side, og taber en kamp lige til sidst, så er det klasse at der ikke bliver fejret og “hånet” lige op i vores hoveder efter kampen. Så kæmpe respekt herfra for det.
Er der nogle udfordringer I som hold har fokus på, således at I står endnu skarpere til de kommende kampe?
- Skader, dem skal vi have styr på