St. Restrup ramt af skader før kampen mod Løgstør IF
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Casper Stokbro fra St. Restrup.
I tager hjemme imod Løgstør IF, hvad er dine forventninger til kampen efter I endelig kom på tavlen?
- Vi fik desværre 3 skader i lørdags, plus vores “Rodri” på den centrale midt, er taget til kbh for at passe på dronningen. Så jeg har en forventning om, at det bliver en meget svær kamp for os i morgen. Men jeg ved, at de 14 der bliver udtaget, vil give alt hvad de har, for at vi får point.
Hvad er succeskriteriet for jer inden kampen fløjtes i gang og hvad skal der til for den mission lykkes?
- Vi skal tro på tingene, og så skal vi byde Løgstør op til dans. Vi skal være skarpe på deres profiler, hvor især Rokkedal står stærkt i billedet. Ham skal de være glade for i Løgstør, for hans niveau er til meget mere end serie 1.
Løgstør IF ser det som en must win kamp for dem, hvordan vil I overrasket favoritterne fra Løgstør IF?
- Så længe bolden er rund, så kan alt ske i fodbold. Vi skal tro på tingene, og holde os til vores aftaler.