Billede beskrivelse

St. Restrup dummede sig og var ineffektive

02. september 2024 kl. 13.02

Interview med Caper Stokbro fra St. Redtrup.

I tabte 2-0 til Aabybro på udebane. Hvordan oplevede du jeres præstation i kampen?

- Vores præstation var okay. Selv med det hold vi havde afsted, så burde vi havde fået mere ud af kampen end vi gjorde. Vi dummede os to gange indenfor de første 10 minutter, ved ikke at holde aftaler, og så fik de to omstillinger, som var det eneste vi vidste de kunne ramme os på. Den ene har vores keeper en verdensklasse redning på, men den anden scorer deres piv farlige angriber på. Vi prøvede nogle forskellige ting, og havde chancer til en sejr, men vi var desværre meget meget ineffektive foran mål, og det kostede. Men jeg har også brug for at rose Aabybro, der virkelig løb mange meter og fejrede hver tackling og redning som var det en sejr. Der kan spilles fodbold på mange måder, men jeg må lette på hatten for deres arbejdsmoral, det var stærkt. Og når man har en angriber i Tomobile der er brand varm og kun skal bruge en chance, så skal man helt sikkert regne dem med i toppen.

Dette var sæsonens første nederlag efter fire sejre i træk. Hvad mener du, var årsagen til, at I ikke kunne få point med fra denne kamp?

- Som skrevet ovenover, så dummer vi os efter 10 minutter hvor de scorer. Derefter er vi i fuld kontrol og har vel 80-20 i boldbesiddelse og +13 hjørnespark, et par meget store chancer og en del halve chancer vi burde have fået noget mere ud af. Men det var en af de dage hvor vi kunne spille til juleaften uden at score. De kampe kommer nogle gange og det gjorde den desværre for os i lørdags.

Hvad kan I lære af dette nederlag, og hvordan vil I bruge det fremadrettet?

- At når man møder et hold som Aabybro der er klar på at krige den hjem fra første minut, så bliver man nødt til at holde aftaler og være mere koncentreret i det defensive og i afslutningsspillet.

Hvordan vil I rejse jer efter dette nederlag og finde tilbage til den gode stime?


- Måden vi tabte på gør det er nemmere at komme videre. Selvom vi dummede os efter 10 minutter, så spillede vi en fin kamp. Vi manglede slut produktet og det skal nok komme. Var vi blevet spillet ud af brættet, eller faldet helt sammen, så ville jeg være bekymret, men det var ikke tilfældet i lørdags.

 

Kampfakta:

Kamp: Aabybro - St. Restrup
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 2-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste