SSK-træner uddeler roser til Storvorde/Sejlflod-spiller
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mikkel, Cheftræner SSK
Et point til hver er det set med dine øjne et retfærdigt resultat?
- Ja det synes jeg. Vi fighter godt på banen, og lukker så meget ned for dem, som vi kan! Synes kampen mangler de helt store chancer, så synes nu at 0-0 er fint.
Hvis der skulle have været en vinder i kampen hvem ville du så pege på og hvorfor?
- Svært at sige. De har perioder hvor de trykker mest på grundet deres individuelle kvaliteter! Og så har vi periode, hvor vi presser på. Så igen, vil jeg sige, at uafgjort er helt fair på dagen.
Med det ene point er I stadig placeret under stregen, er du skuffet over jeres nuværende placering i Serie 1 Kreds 6?
- Ja, jeg er lidt skuffet over os selv. Vi har haft flere kampe, hvor det er vores små fejl, som har været afgørende for resultatet. Men igen, så ved vi alle, at vi har kvaliteten til at spille med mod alle holdene. Vi mangler bare de små marginaler vores vej! Og de kommer nu!
Hvad vil du fremhæve som kampens højdepunkt og hvorfor peger du på netop dette?
- Vil hellere fremhæve Storvordes Asger Jensen, som har sindssyg meget kvalitet, og har et meget godt drev med bolden. Han var svær for os at stoppe, men Storvorde ramte heldigvis ikke helt hinanden i felterne.