Spanske forhold og stærke præstationer
Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja.
Træningskamp: Aalborg Freja - Ridabu IL
Dato: 09/03 11.00
Resultat: 5-1
Målscorer i træningskampen: Jonathan Lyngø X 3, Jacob Christensen & Lasse Juul.
Hvis du ser tilbage på de 90 minutters fodbold I har leveret, hvilke ord vil du så sætte på jeres præstation?
- En solid præstation i svære betingelser grundet vejr og vind i det spanske. Men vi leverer godt på bolden, vi får drænet vores modstander for kræfter også sætter vi kniven ind i 2. halvleg. Vi får bragt 18 mand i spil og det var dejligt at se, at i sidste træningskamp hvor vi spillede bredt fik leveret en god indsats og at de unge kom ind og greb chancen samtidigt. Tilmed også positivt at vi vel skabe chancer nok til at score et 2 cifret antal mål i kampen. Dejligt fortsat at være ubesejret i internationalt sammenhæng med klubben også.
Hvilke positive og negative elementer tager I med jer fra kampen og hvorfor er det netop de punkter, som du vælger at pege på?
- Jeg tager den chanceskabende del med, hvor vores nye system virkelig begynder at tage form og flere og flere spillere finder sig bedre og bedre tilpas i det. Samtidigt tillader vi endnu engang meget få chancer i mod og antallet af redninger i vores træningskampe har været på et minimum.
Hvor føler du, at I står på nuværende tidspunkt i henhold til sæsonstart og hvad skal I fokusere på i den kommende tid på træningsbanen?
- Vi står rigtig stærkt. Vi har en næste fuldstændig skadesfri trup, et stærkt sammenhold og et hav af spillere til træning. Jeg ved det er noget som giver vores træner team panderynker på den god måde i de her dage, og det bliver spændende at se hvilken start 11'er vi kan præstere i første turneringskamp om 3 uger.