Spændingen stiger: Seriesport.nu Award Efterår 2023
Fra og med mandag den 11. december 2023 indledes præsentationen af de nominerede spillere og trænere til Seriesport.nu Award Efterår 2023.
I alt blev 62 dygtige spillere og trænere nomineret til Seriesport.nu Award Efterår 2023 og af de 62 har hele 60 af dem valgt at deltage i en individuel præsentationsartikel, hvor vi dykker ned i deres præstationer i løbet af efteråret.
Alle trænere/klubber har indtil nu haft mulighed for at afgive deres stemmer på de enkelte nominerede spillere og trænere, som de konkurrerer mod i samme serie. Vi har omhyggeligt optalt og omregnet disse stemmer til procenter og disse udgør således den ene halvdel af det samlede stemmetal.
De resterende 50% findes via onlineafstemningen, som sættes igang senere i december og her kan ALLE som i foråret deltage og støtte deres yndlingsspillere og/eller trænere.
Husk det er fra på mandag du kan følge med på Seriesport.nu og være med til at hylde hver enkelt nomineret spiller og træner. Del dine favoritters præsentationsartikler og lad din støtte skinne igennem.
Vi glæder os til at se, hvem der løber afsted med Seriesport.nu Award Efterår 2023! 🏆⚽