Billede beskrivelse

Solidt forsvar sikrer Aalborg Freja sejr over Vejgaard

17. juni 2024 kl. 12.00

Interview med Simon Gasberg fra Aalborg Freja.

I mødte Vejgaard på udebane og kunne rejse hjem med en pligtsejr på 2-0. Kan du sætte nogle ord på jeres præstation og hvordan du oplevede kampen?

- En pligtsejr ud fra tabellen, men ingen kampe i denne række er resultat givet på forhånd. Jeg synes vi leverer en solid præstation over hele linjen, vi starter skidt i 1. Halvleg, men får spist os ind i kampen og de sidste 30-35 minutter sidder vi fuldstændig på Vejgaard og bør også komme til flere åbne muligheder og scoringer i denne periode. Men med 0-0 i pausen, så vidste vi at vi skulle ud og leverer endnu bedre i 2. Halvleg. Det lykkes ikke lige så godt som i 1. Halvleg, men vi formår alligevel at score 2 mål og hive en 2-0 sejr med hjem til Vestbyen.

Hvordan vurderer du holdets defensive indsats i denne kamp, hvor I holdt nullet?

- 2. kamp i træk hvor vi holder nullet, det er vi defensive spillere altid tilfredse med. Det betyder samtidigt at vi kun behøver scorer 1 gang for at vinde. Vi angriber og forsvarer som hold, de 2 sidste defensive præstationer er grundlagt gennem godt presspil fra vores øverste folk, som derigennem gør opgaverne og duellere nemmere at vinde ned igennem vores rækker, lige præcis som vi ønsker det.

Hvordan var stemningen i omklædningsrummet efter sejren, og hvad betyder denne sejr for holdet frem mod sidste spillerunde?

- Stemningen var god, en sejr i et lokalopgør gør altid weekenden lige det bedre! Selvtillid og fortsat tro på egne evner. Vi skal hjælp for at slutte i top 2, men vi tror på at tingene går vores vej, så vi selv kan afgøre det søndag på hjemmebane.

Hvilke aspekter af spillet fungerede særligt godt, og hvad skal I tage med jer til den sidste kamp?

- Fase 1 & 2 fungerer i store perioder rigtig godt, nu skal vi have det sidste output på helt fremme med mere kvalitet i det vi laver.

Kampfakta:

Kamp: Vejgaard - Aalborg Freja
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1.1
Resultat: 0-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste