Billede beskrivelse

Sønderup/Suldrup-træner: Vi tabte til et bedre hold

15. august 2023 kl. 16.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup.

Efter at have startet sæsonen med et nederlag på 1-2 mod nedrykkerne fra Valsgård IF83, hvordan reflekterer I over kampen, og hvad tror I, der kan forbedres fremadrettet?

- Jeg synes det er helt fair, at de står som vindere af kampen. Vi var slemt på hælene de første 30 minutter, herefter var kampen spillemæssigt mere lige. Vi havde svært ved at komme til chancer, bortset fra en enkelt rigtig stor chance hvor vi kunne have udlignet. Ellers kom Valsgaard til flere store chancer, så helt fortjent de vinder kampen. De havde en stærk defensiv, som vi på dagen ikke rigtig formående at åbne op.

Med sidste års Play Off-finale i erindringen, hvordan påvirker nederlaget mod Valsgård IF83 jeres mål og ambitioner for den nye sæson, og hvordan vil I arbejde hen imod at opnå dem?

- Vi har tabt en kamp til et bedre hold, det går jeg ikke i panik over. Hvad angår mål og ambitioner, så vil vi gerne vinde alle kampe, og det vil de andre klubber også jagte. Så spilles kampene på dagen, og så gælder det om at være skarpe, og gode nok til at vinde. Den her kreds er rigtig stærk, og vi kan ikke bruge sidste sæson til alt for meget.

Efter kampen mod Valsgård IF83, hvordan planlægger I at genskabe holdets selvtillid og momentum for at opnå bedre resultater i de kommende kampe?

- Der venter en ny kamp på fredag mod et hold som har vundet en flot sejr i 1. runde, så det bliver endnu en hård kamp der venter. Håber ikke vores selvtillid har ændret sig, vi havde trods alt spillet 9 kampe inden uden nederlag.

Hvordan analyserer I Valsgård IF83s spillestil som modstander, og hvad vil I tage med fra denne kamp for at forbedre jeres taktiske tilgang til de kommende udfordringer?

- De spillede ud fra en stærk bagkæde, og i sær i 1. halvleg spillede de på lange bolde op til duelspil, og det var de gode til. De har nogle nøglespillere på holdet, og de gjorde det rigtig godt mod os. Hvad angår os selv, er planen at fortsætte som vi har gjort tidligere. Det ændrer et nederlag til Valsgaard ikke på.

Resultat:

Kamp: Sønderup/Suldrup – Valsgård IF83
Dato: 11. august
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 1-2
Målscorer i kampen: Dan

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste