Billede beskrivelse

Sønderup/Suldrup slog IK Rosendals pasningsspil i stykker

01. oktober 2024 kl. 15.02

Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup efter kampen mod IK Rosendal.

I vandt en vigtig kamp 3-2 over IK Rosendal. Hvordan oplevede du holdets præstation?

- Det blev til en rigtig arbejdssejr, hvor Rosendal havde bolden klart mest. De spillede deres velkendte gode pasningsspil, og vi måtte løbe og slide meget for sejren. Jeg er meget tilfreds med indsatsen og den indstilling spillerne viste i kampen. Vi vidste godt, at vi sandsynligvis ville have bolden mindst, og det accepterede vi, og spillede vores kamp ud fra det.

Hvilke elementer i jeres spil gjorde forskellen og sikrede jer sejren i en tæt kamp?

- Vi formående at slå til på de rigtige tidspunkter, og blev belønnet for en god arbejdsindsats. Rosendal er dygtige når deres spil det kører, men synes også, at vi ofte fik det slået i stykker.

Hvordan vurderer du denne sejr i forhold til resten af sæsonen og jeres målsætning?*

- Det var 3 gode point i en række der er meget tæt.

Hvad ser du som det vigtigste, I skal tage med videre fra denne sejr?

- De 3 point gør jo, at vi stadig hænger på de hold lige over os. Ellers, at vi blev belønnet for at arbejde godt alle steder på banen, det er ikke altid faldet ud til vores fordel her i sæsonen.

Kampfakta:

Kamp: Sønderup/Suldrup - IK Rosendal
Serie & Kreds: Serie 2 Kreds 14
Resultat: 3-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste