Billede beskrivelse

Sønderup/Suldrup sigter mod en stærk start i Serie 3

10. august 2023 kl. 07.30

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup.

Efter sidste års playoff-finale, hvor I tabte den afgørende kamp for at rykke op i Serie 2, hvordan har I arbejdet på at bruge den erfaring til at motivere og forberede jer til den nye sæson i Serie 3?

- Det er jo begrænset hvad vi fodboldmæssigt har haft af tid sammen siden vi tabte finalen. Det har været en kort opstart hvor at ferie har gjort, at alle ikke har været til træning. Vi har spillet et par træningskampe, ellers har vi ikke rigtigt trænet i samlet flok. Vi havde et par gode og tætte playoff kampe, som var sjove at spille, men også med den rigtige vinder tilsidst.

Hvad er jeres forventninger og mål for den kommende sæson, og hvordan vil I starte kampen mod Valsgård IF83 med en positiv præstation?

- Vi starter hårdt ud mod en stærk nedrykker. Det kom noget bag på mig, at Valsgård rykkede ud. Vi har tidligere mødt dem i serie 2, hvor jeg synes, at de var rigtig gode. Valsgård er bare et af mange stærke hold i puljen, så jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal forvente. Jeg tror det bliver et tæt pulje.

Hvordan har I arbejdet på at fastholde styrkerne fra sidste sæson og samtidig tackle eventuelle svagheder, så I kan opnå et bedre resultat denne gang?

- Som nævnt tidligere har det ikke været muligt at træne som jeg kunne have ønsket, ferie og skader har ikke gjort det muligt. Vi har brugt træningskampene til at finde det niveau som vi sluttede foråret på, og det er delvist lykkes. Når vores skader bliver klar, og alle er tilbage fra ferie er truppen den samme som sidste sæson.

Hvad vil det betyde for klubben at få en sejr i den første kamp og samtidig få en god start på sæsonen efter sidste års tætte oplevelse i playoff-finalen?

- Sejre er altid vigtige, uanset i hvilken runde det er. Vi vil selvfølgelig gerne godt fra start, men Valsgård bliver en hård modstander, og til en 1. runde er det altid en masse ubesvarede spørgsmål om hvor man står form- og spillemæssigt. Jeg håber dog, at vi er klar til kampen, og forventer, at vi kan levere en positiv indsats

Kampfakta:

Kamp: Sønderup/Suldrup – Valsgård IF83
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Kamptidspunkt: 11. august kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste