Billede beskrivelse

Sønderup/Suldrup sendt hjem med kæmpe nederlag i Aars

26. oktober 2023 kl. 09.02

Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup.

I afsluttede sæsonen med en 0-5-nederlag på udebane mod Aars IK. Hvad mener du gik galt i den kamp, og hvordan påvirker det holdets præstation?

- Ja, hvad gik galt… Vi mødte et godt, direkte og hurtigt Aars hold, som vel næppe er set meget stærkere i denne sæson. Ros til dem for en god kamp. Men tingene kunne have set anderledes ud, hvis vi kampens første 10 minutter havde scoret på bare en af det store chancer vi kom frem til. 5-0 kommer også til at se voldsomt ud, men vi satsede alt ved 2-0, og Aars var meget effektive på de chancer de kom til. Vi var meget afklaret efter kampen, og der blev hverken kastet med vanddunke eller andet.

Trods en forrygende sæson har I nu afsluttet den på en mindre positiv note. Hvad kunne I have gjort anderledes for at undgå dette forfærdelige nederlag og afslutte sæsonen på en mere positiv måde?

- Ikke rigtig noget, vi har accepteret dette nederlag, og stemningen i truppen er stadig god. Vi spillede med i toppen lige til det sidste, i en rigtig stærk serie 3 kreds, den havde jeg gerne solgt den for i sommers da vi startede. 2 gode nedrykkere fra serie 2 slutter foran os, det kan vi godt leve med.

Nederlaget mod Aars IK har sat jeres nuværende 2. plads i fare. Er der planer om at følge nøje med i Løgstør's kamp mod Gundersted for at se, om I stadig kan opretholde jeres position? Hvordan vil I håndtere den usikkerhed?

- Nej, ikke rigtig. Vi skal afholde bødekassefest på lørdag, klatre i træer og ellers bare hygge os. Vi har haft et godt 2023 fodbold år med en play off finale og nu sandsynligvis en 3. plads. Vi kender vores niveau, og jeg synes vi har et godt serie 3 hold, når alle er klar og skadesfri. Begge dele har vi kæmpet lidt med i denne sæson, men alligevel klaret det fint.

Hvad vil I tage med fra denne sæson, trods afslutningen, som kan hjælpe jer med at forberede og forbedre jer til kommende sæsoner? Har I allerede identificeret områder, hvor der er behov for forbedring?

- Nu holder vi en fortjent pause fra fodbolden, og når vi så starter op igen ser vi hvordan truppen ser ud. Kunne da være fedt hvis nogen af de spillere der er stoppet vil starte op igen. Det er trods alt spillere der fodboldmæssigt er alt for unge til at stoppe. Tilmed er IK FREM en god klub at være i, så vi er klar til nye udfordringer i 2024.

Resultat:

Kamp: Aars IK – Sønderup/Suldrup
Dato: 25. oktober
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 29
Resultat: 5-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste