Billede beskrivelse

Sønderup/Suldrup møder stærk modstand i form af Støvring IF

07. august 2024 kl. 15.00

Interview med: Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup.

Hvordan har I forberedt jer på sæsonstarten, og hvad er jeres mål for denne kamp?

- Vi har fået trænet lidt og spillet et par træningskampe, men det har ikke været helt optimalt i denne korte opstart. Vi skal nu i gang i Serie 2, og må se om vi kan hive point hjem fra start.

Hvordan vil I gribe kampen an for at udnytte hjemmebanefordelen mod Støvring IF?

- Det bliver nok til at starte med en anden tilgang end hvad vi er vant til fra Serie 3. Vi glæder os til at tage i mod Støvring, men får nok svært ved at være det kontrollerende hold trods hjemmebanen.

Hvordan vurderer I jeres chancer mod et mere rutineret hold som Støvring IF?

- Vi ligger hårdt ud mod et stærkt Støvring hold, som vi netop har tabt stort til i en træningskamp. Her var de endda uden flere at deres bærende spillere. Det bliver svært, og Støvring er da også store favoritter. Vi skal virkelig spille op til vores bedste, og håbe, at det kan ryste Støvring. Støvring har mange rigtig dygtige unge spillere på holdet med en masse fart, og dem kommer vi til at blive udfordret af.

Hvilke spillere mener du vil have en afgørende rolle i denne sæsonpremiere?

- Vi kan ikke leve på at enkelte spillere leverer, alle skal være der hele kampen igennem. Skal vi hive point hjem i denne første kamp skal hele holdet stå samme, mindre kan ikke gøre det.

Hvordan forventer I, at overgangen til Serie 2 vil påvirke jeres spillestil og præstation?

- Der vil blive noget med tempoet, det er noget højere, det skal vi hurtigt tilpasse os. Vi kommer nok ikke til at tilspille os så mange chancer som i Serie 3, så vi skal også være skarpere når mulighederne opstår. Det vil være gældende i begge ender af banen. Men efter at have været i toppen af serie 3 de sidste par år er det fair nok vi får chancen i Serie 2, så vi vil give alt det vi har.

Kampfakta:

Kamp: Sønderup/Suldrup vs. Støvring IF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 9. august kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste