Sønderup/Suldrup klar til at udfordre SGIFs topambitioner
Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup før kampen mod SGIF
Hvordan vil I gribe den kommende kamp mod SGIF an, især efter at have fået et selvtillidsboost fra 3-0 sejren over Gug?
- Vi skal møde holdet som alle vel har udråbt som favoritter til at rykke op. En stærk nedrykker fra serie 1, som med rette spiller med i toppen. Tilgang af dygtige spillere gør dem til favoritter til en topplacering.
Hvad er din vurdering af SGIF som modstander, og hvordan vil I forsøge at tage point med hjem?
- De spiller hurtigt og direkte, og bliver svære at håndtere. Hvis vi skal hive point med hjem skal vi levere en topindsats uden fejl, og være virkelig skarpe i alt vi foretage os. Det bliver uden tvivl en yderst svær kamp
Hvilke taktiske overvejelser gør du dig for at sikre, at I fortsætter den positive udvikling?
- Det tyder ikke på at vi får nogle spillere klar, så det bliver igen en trup hvor der bliver trukket på spillere der ikke normalt har været med. Det er fint nok, de får muligheden for at mærke den store forskel, og forhåbentlig gøre dem bedre rustet til fremtiden på 1. holdet. Men vi vil gøre alt vi kan for at drille Svenstrup, og er klar til den store udfordring.