Billede beskrivelse

Sønderup/Suldrup glæder sig til hjemmebanedebut

18. april 2024 kl. 13.01

Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup før kampen mod SGIF.

Efter at have spillet jeres første tre kampe på udebane, hvordan ser I frem til at spille jeres første hjemmekamp i sæsonen mod SGIF?

- Det glæder vi os til. Svenstrup er en ukendt modstander for os, så vi ser frem til byde dem velkommen.

Hvordan vil I bruge de erfaringer, I har fået fra de første tre kampe, til at forbedre jer i den kommende kamp?

- Vi skal være klar fra start, og skarpe i de ting vi gør på banen. Der synes jeg vil har haltet lidt.

Hvordan vil I tilpasse jeres tilgang til kampen, nu hvor I spiller på hjemmebane?

- Det bliver noget helt andet spil nu hvor vi skal på græs. Banen er selvfølgelig ikke super god, men sådan må det være her midt i april. Jeg håber, at vi hurtigt kan tilpasse os, og ændre lidt på vores spillestil.

Hvordan er stemningen og motivationen i truppen inden den kommende kamp?

- Motivationen skal være i top på lørdag. Det bliver en kamp mellem 2 hold der ikke har fået den bedste start på sæsonen, så rigtig meget er på spil

Kampfakta:

Kamp: Sønderup/Suldrup - SGIF
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Kamptidspunkt: 20. april kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste