Sønderup/Suldrup ærgrer sig over udligning i overtiden mod Gug (1)
Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup efter uafgjort mod Gug (1).
Brian, efter den uafgjorte kamp mod topholdet fra Gug (1), hvordan vurderer du holdets præstation?
- Vi leverede en rigtig god holdindsats, arbejdede godt over hele banen, og holdt Gug fra nævneværdige chancer. Vi kom foran 1-0 efter blot 2 minutter, og burde have afgjort kampen i 1. halvleg. Men stolpeskud og 2 gode redninger fra deres keeper forhindrede os i dette. Gug havde bolden mest, men blev ikke rigtig farlige. Så hvad der mest af alt lignede et indlæg blev måden de udlignede på i overtiden, er vi noget ærgerlige over.
Hvad var de positive aspekter ved jeres spil, og hvad kan I arbejde på at forbedre fremadrettet?
- Nok engang var det en solid holdindsats der banede vejen til point, vi stod godt på banen, og tvang deres ene centerforsvar til gang på gang at sparke lange bolde. Dem løste vi godt. Gug havde på holdet nogle gode spillere som testede os undervejs, men vi løste opgaven mod toptoldet godt, og selv om vi er skuffede over pointtabet, skal vi være tilfredse med indsatsen.
Hvordan vil dette ene point påvirke holdets moral og selvtillid i de kommende kampe?
- Nu er vi på 5 kampe uden nederlag, og det giver os en masse energi og selvtillid inden næste hjemmekamp.
Hvordan forbereder I jer på den næste kamp mod Farsø/Ullits IK, og hvad er jeres målsætning for denne kamp?
- Vi har spillet 3 kampe på en uge, og det har slidt lidt på de ældste spillere på holdet, så vi tager en rolig tirsdags træning, og er så klar til Farsø kampen fredag aften.