Søgen efter sejre: Klitmøller IF evaluerer stærk stime efter uafgjort
Interview med Martin Haahr fra Klitmøller IF efter kampen
Hvordan vurderer du holdets præstation i dagens kamp mod MorsØ FC, og hvad var nøglen til at opnå endnu et uafgjort resultat?
- Endelig en ok præstation, vi er rigtig meget på bolden og får skabt chancerne i løbet af første halvleg for at lukke kampen. Omvendt må vi anerkende MorsØ skarphed, når de får chancen. De har 2 chancer en nedfaldsbold og en omstilling, og scorer på den ene chance.
Hvordan føles det at forblive ubesejret i de sidste tre kampe, og hvordan vil I bygge videre på denne stærke stime?
- Med de seneste 2 præstationer i mente må vi erkende, at vi mangler noget kvalitet både individuelt og holdmæssigt. Sjørring er vi heldige med 1 point og mod MorsØ skal vi simpelthen have 3 point. Men vi skal hjem og arbejde på træningsbanen, så vi får forbedret de punkter hvor vi ikke har leveret tilfredsstillende.
Er der områder, I vil arbejde på for at forbedre jer og sikre flere sejre i de kommende kampe?
- Vi skal være bedre til at iscenesætte hinanden på den sidste tredjedel og spille chancen større.
Hvad er fokusområderne og stemningen i truppen, da I forbereder jer på den næste kamp mod Vinderup?
- Stemningen er fin, vi tror stadig på projektet og hinanden - men det skal snart udmønte sig i 3 point. Fokusområdet er den sidste tredjedel.