Billede beskrivelse

Skuffende Vaarst/Fjellerad præstation mod RKG - det skal revancheres i topbraget mod Terndrup IF

16. maj 2023 kl. 12.31

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i det chokerende nederlag mod RKG?

- Vi kom slet ikke ud til kampen. Klarup ville det meget mere end os, og derfor vinder de også fortjent. Vi er selvfølgelig skuffede, og på ingen måde tilfreds med præstationen.

Gik I ud på banen og undervurderede RKG, eller hvad gik der set med dine øjne galt?

- Det fyldte meget for os inden kampen, at vi netop ikke skulle undervurdere dem. Men jeg vil ikke udelukke, at det lå i baghovedet på os. Vi gav os ikke nok, og det lukrerede klarup i den grad på.

Er der nogle udfordringer I som hold har fokus på, således at I står endnu skarpere til de kommende kampe?

- Vi skal ryste dette nederlag af os hurtigst muligt! Der venter nogle utroligt vigtige kampe foran os, hvor vi virkelig skal ud og præstere igen. Vi skal vise, at vi kan rejse os fra en dårlig kamp, og ikke lade os påvirke af hvad der er sket, men fokusere på hvad der kommer i stedet.

Resultat:

Kamp: Vaarst/Fjellerad – RKG
Dato: 13. maj
Pulje: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 0-2

En ny kamp venter om få dage – et vaskeægte topopgør, hvad er dine forventninger til kampen?

- Det bliver en vild og intens kamp, det tør jeg godt love. Vi har haft mange tætte dueller med Terndrup, og qua begge holds placering, er der ekstra meget på spil.

Både jer og Terndrup tabte i sidste spillerunde, hvad tror du det kommer til at betyde for dette opgør?

- Det er helt sikkert to hold, som kommer sultne ind til kampen, for at revanchere et dårligt resultat. Jeg forventer at begge hold vil kæmpe om taktstokken i kampen, og være det dominerende hold.

Hvordan kan man forvente, I vælger at gribe kampen an efter I vandt sæsonens første opgør med 4-2 og hvad er drømmescenariet for jer til kampen?

- Vinderen af kampen er nummer 1 i rækken, så målet er helt klart, vi går efter 3 point. Vi griber derfor kampen an, med henblik på at få maximalt udbytte med hjem. Det bliver med sikkerhed en intens kamp, og vi håber at kunne gentage nogle af hændelserne fra sæsonens første kamp.

Kampfakta:

Kamp: Terndrup – Vaarst/Fjellerad
Kamptidspunkt: 17. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste